Levevis

I mods?tningen til alle andre i kattefamilien, er l?ven et socialt dyr, som lever i familiegrupper p? 20-30 dyr. I nogle grupper er der kun ?n han, mens at i andre er der op til fire han l?ver.

N?r der er mere end ?n han i en gruppe, er disse han l?ver sandsynligvis br?dre, eller betragter hinanden som. L?ver her meget skarpe territorieomr?der, og de forhindre en v?r anden han l?ve i at komme ind p? omr?det. Vilde og blodige  slagsm?l, kan opst?, n?r en omstrejfene han l?ve pr?ver at komme ind p? en anden l?ves territorium, og det ender ofte med at en l?ve bliver dr?bt.

Hvis den omstrejfene han l?ve vinder kampen, overtager han territoriumet, og der med ogs? gruppen.

Han l?ver er sl?ve, og udnytter gruppen til at d?kke alle sine behov uden selv at beh?ve anstrenge sig, som f.eks. at fange f?de.

Efter to eller tre s?soner med en flok, (det vil sige 2-3?r efter hannen overtog flokken)

Bliver hannen rastl?s og mindre interesseret i gruppen, og kan m?ske ikke l?ngere modst? udfordringen fra en rival, som er en anden han l?ve. Hvis han taber, overtager rivalen flokken, og han er s? tvunget til at lede efter en ny flok at herske over. P? denne m?de undg?s indavl.

Gamle eller skadet l?ver, der har undg?et d?den under en strid, men har mistet sit territorium, d?r ofte n?r de skal fors?ge at klare sig uden gruppen.  

Føde & jagt

Løver jager almindeligvis i skumringen, (lige før det bliver mørkt) mens de hviler og sover om dagen. De har et udmærket syn og ser godt i mørke.

Det er normalt l?vinderne der jager. Mens hannen ikke interessere sig for selve jagten, holder han sig helt fremme s? snart byttet er blevet dr?bt.

Han sl?ber det ind i skyggen for at ?de sig m?t inden hunnerne og ungerne f?r noget. De  f?r resterne n?r hannen er f?rdig, sommetider er der intet tilbage!

Jagten er meget velorganiseret. Byttet dr?bes ved at det tr?kkes omkuld og derefter bides i halsen.

I t?rke tiden ligger l?verne ofte i baghold ved et vandhul, eftersom de ved at der f?r eller siden kommer byttedyr dertil for at drikke.

L?ver jager helst gnuer og zebraer. Disse dyr er langsommere og lettere at fange, end sm? antiloper og gazeller. N?r der er mangel p? bytte dyr, ?der l?ver n?sten hvad som helst, selv ?dsler. Sulten kan f? dem til at angribe  st?rre  dyr, som  f.eks. girafkalve, afrikanske b?ffelkalve og elefantkalve. N?r de jager s? farlige byttedyr, plejer nogle l?vinder at tiltr?kke moderens opm?rksomhed, mens andre angriber hendes kalv, men det sker ofte, at l?vinderne bliver s?rede.

Forplantning

En l?vinde f?r unger ca. hvert andet ?r. Lige inden f?dslen udv?lger hun et passende sted at f?de. Dette skal v?re ude af syne for eventuelt fjender, godt beskyttet og t?t p? vand, da hun kan blive meget t?rstig efter f?dslen.

Ungerne er helt blinde ved f?dslen og har plettet pels. I de f?rste to m?neder er de helt afh?ngige af deres mors m?lk. Ved seks ugers alderen begynder de at f?lge med moderen hen til det d?de bytte.

En unge kan ikke fl?nse k?det i stykker f?r den har f?et sine permanente t?nder ved et ?rs alderen, og den forts?tter indtil da med at v?re afh?ngig af moderen for at f? mad. Langsomt l?rer ungen den sv?re kunst, at jage, og ved 15 m?neders alderen kan den sl? sm? dyr ihjel.

N?r ungerne er omkring to ?r gamle er deres mor dr?gtig igen, og de m? forlade hende. En del hunner kan f? lov til at blive i flokken, men alle hanner jages v?k. Mindre end halvdelen af de unge l?ver, overlever de f?rste to til tre uger p? egen h?nd.

Vidste du?

• Territoriets størrelse afhænger af flokkens størrelse, hvor mange byttedyr og hvor meget vand der er.



• Løvinder er modige når det gælder om at forsvare deres unger. De kan hjælpes ad med ar jage et rovdyr eller en aggressiv han løve.



• Løver dræber kun når de er sultne. Byttedyr kan for det meste mærke når løverne ikke er på jagt. De kan endda græsse helt roligt uden at bekymre sig om en løve, der passere den tæt.



• Løvens manke får kroppen til at se stører og kraftigere ud end den i virkeligheden er. Dette imponere hunnerne i parringstiden og skræmmer rivaler væk.



• Han løver interessere sig ikke for opfostringen af ungerne og ind imellem forsøger de endda at dræbe dem.



• Udtrykket "løvens part", som betyder den bedste del, kommer af at han løven altid tager det bedste inden flokken får lov at æde.

Sådan jager løven

N?r mange l?vinder jager sammen, ligger nogle baghold, s? vinden kommer imod dem.

En anden l?vinde bev?ger sig rundt om byttet, s? hun kommer i medvind. Pludselig kaster hun   frem sig frem og jager det skr?mte bytte lige mod de l?vinder, der ligger i baghold.

Hvis en l?vinde jager alene, sniger hun sig frem til byttet, mod vinden. Hun bev?ger sig s? t?t p? som overhoved muligt, og angriber derefter hurtigt.